De som følger med på Instagram #lvh_foto og de som har læst tidligere indlæg ved måske allerede hvad det er jeg er igang med, men i andre skal da bestemt ikke snydes!
Igår (fredag) havde jeg 3 rigtig dygtige og flittige fyrer til at arbejde hele eftermiddagen og til sent på aftenen, de var nemlig igang med at bygge først et skelet og bagefter vægge, for at kunne lave mig mit eget atelier. De startede i et lokale på flere 100 kvm, og endte med et på omkring 35.

Det kan slet ikke beskrives hvor dejligt det er at se det hele gå den rigtige vej! Jeg glæder mig til vi bliver færdige, men det er langt vej endnu.
Den ene af de 3 som har været helt fantastiske er min kæreste, og ikke nok med han har knoklet, så er han også en KÆMPE støtte i hele det her projekt. Han er så slet ikke færdig, for han står også for hele el delen, som der stadig mangler lidt på. Her til aften har vi været derude igen, han skulle sætte eltavle op og trække lidt kabler, og jeg gik igang med at spartle huller og sætte armeringstape på. Hullerne skal have igen, og alle revnerne hvor tapen er sat på mangler jo så to gange. Da vi kun har dagslyset pt at arbejde med, er vores arbejdstimer begrænset, men vi knokler mellem vores alminde arbejde, og familiehyggen.

  
Så mangler der selvfølgelig at blive malet, og der skal noget tapet op, af en eller anden art, så der kan blive en fed og anderledes baggrund.

 

Men det er dejligt at gå og nyde den lækre solnedgang når man arbejder